Nicolai Wergeland - Nicolai Wergeland

Nicolai Wergeland
NicolaiWegeland.jpg
Geboren ( 1780-11-09 )9. November 1780
Hosanger , Norwegen
Ist gestorben 25. März 1848 (1848-03-25)(67 Jahre)
Staatsangehörigkeit norwegisch
Besetzung Minister, Schriftsteller und Politiker
Bekannt für Mitglied der norwegischen Verfassunggebenden Versammlung im Jahr 1814
Kinder

Nicolai Wergeland (9. November 1780 - 25. März 1848) war ein norwegischer Minister, Schriftsteller und Politiker, und ein Mitglied der norwegischen Konstituierende Versammlung in Eidsvoll , die das schrieb Verfassung von Norwegen am 17. Mai 1814. Er wurde als einer von zwei Delegierten gewählt aus Kristiansand zur Versammlung von Eidsvoll im Jahr 1814. Er vertrat die unionistische Seite und kam sehr gut vorbereitet nach Eidsvoll, indem er seinen eigenen Verfassungsentwurf mitbrachte. Mit ihm aus Kristiansand kam der Großhändler Ole Clausen Mørch .

Familie

Wergelands Familie stammte aus Brekke in Sogn . Sein Vater war Halvor Lassesen, ein Lehrer und Gemeindeschreiber in Hosanger .

Die feministische Schriftstellerin Camilla Collett , gezeichnet von ihrem Vater Nicolai Wergeland

Wergelands Tochter Camilla Collett , Autorin des Romans Amtmandens døttre ("Die Töchter des Gouverneurs", 1854, anonym), gilt als Norwegens erste feministische Schriftstellerin.

Dichter Henrik Wergeland , gezeichnet von seinem Vater Nicolai Wergeland

Der Sohn Henrik Wergeland wird oft als Norwegens Nationaldichter und Symbol der Unabhängigkeit des Landes bezeichnet. Wergeland war auch Vater des Militäroffiziers Oscar Wergeland und des Inhabers Harald Titus Alexis Wergeland. Sein Neffe, Bergsteiger, Generalleutnant und Regierungsminister Harald Nicolai Storm Wergeland wuchs mit der Familie auf, als die junge Mutter, Wergelands Schwester, Witwe wurde.

Werdegang

Wergeland studierte Theologie in Kopenhagen. Da er nicht aus einer wohlhabenden Familie stammte, waren seine wirtschaftlichen Verhältnisse so schwierig, dass er überlegte, sich als Soldat zu melden. Er wurde ein ehrlicher Theol. im Jahr 1803 diente er ab 1812 als Pfarrer in Kristiansand, ab 1816 als Vikar in Eidsvold und ab 1822 als Landdekan in Eidsvold.

Bekannt wurde er durch den Gewinn eines Wettbewerbs, der 1811 von der Norwegischen Gesellschaft für Entwicklung ( Selskabet for Norges Vel ) organisiert wurde und mit Mnemosyne (veröffentlicht in Historisk-philosophiske Samlinger im Jahr 1811 ).

In Kristiansand war er aktiver Teilnehmer der von seinem Schwiegervater gegründeten Det Dramatiske Selskab .

Er wurde 1814 zum Delegierten in die Versammlung von Eidsvoll gewählt, wo er Mitglied des Verfassungsausschusses war. Er nahm auch aktiv an den Plenarsitzungen mit langen und gut vorbereiteten Reden teil. Seine unionistische und antidänische Sichtweise machte ihn bei Delegierten mit anderer Meinung weniger beliebt.

Zeit seines Lebens nahm Wergeland aktiv an politischen und kulturellen Debatten teil, veröffentlichte mehrere Werke, experimentierte mit Zeichnung und Malerei und komponierte Musik.

Ausgewählte Bibliographie

  • Haldor Smeks smaae Tildragelser i Livet, Eventyr, Bemærkninger og Meninger: und humoristische Skrift i den yorickske Smag
  • Hendricopoedie: kortfattede Love for Opdragelsen fra den spædeste Alder: en Lommebog for Forældre (1808)
  • Haldor Smeks Tildragelser efter hans Hjemkomst: en Fortsættelse, der indeholder en Deel af hans Ungdoms Amouretter (1809)
  • Mnemosyne : et Forsøg paa at besvare den af ​​Det kongl. Selskab for Norges Vel fremsatte Opgave om et Universitet i Norge: et Priisskrift Wergeland (1811)
  • Cantate til Universitets-Festen den 11. Dez. 1811 (1811)
  • Slaget ved Lyngøer den 6. Juli 1812: et Digt (1812)
  • Sang i Anledning von Hans Høyhed Prinds Christian Frederiks Nærværelse i Christiansand den 14. August 1813 (1813)
  • En politisk Tale til det norske Folk (1814)
  • Udkast til Grundlov für Kongeriget Norge paa Rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814 (1814)
  • Kong Christian Frederik falsche Handhabung: Beviser derfor i aftvungne Ord om Capellanen Hr. Nicolaj Wergeland und Hans Flyveblad "Et Ord til Publikum" mod W. Sebbelow Sebbelow, Wincents Lassen (1815)
  • En sandfærdig Beretning om Danmarks politiske Forbrydelser imod Kongeriget Norge fra Aar 955 indtil 1814, eller fra Hakon Adelsteens Krig med Harald Blaatand, indtil Fredsslutningen i Kiel (1816)
  • Tilintetgjørelse af alle fiendtlige Anfald paa det af Sandheden selv befæstede Skrift: "Beretning om Danmarks politiske Forhold imod Kongeriget Norge" osv (1817)
  • Afskeds-Tale holden for Christiansands Menighed 11te Mai 1817 og efter Ønske udgivet i Trykken (1817)
  • Bemærkninger über skriftet: "En sandfærdig beretning om Danmarks politiske forbrydelser imod kongeriget Norge fra 995 til 1814. En historisk skisse Falsen, Christian Magnus (1817)
  • Fortrolige Breve til en Ven, skrevne fra Eidsvold i Aaret 1814 (1830)
  • Smaae Poesier (1830)
  • Fjorten Paragrapher Kirke- og Underviisnings-Væsenet vedkommende (1832)
  • Retfærdig Bedømmelse af Henrik Wergelands Poesi og Karakteer: en æsthetisk-polemisk Afhandling foranlediget ved JS Welhavens uefterrettelige Kritik i Skriftet "H. Wergelands Digtekunst og Polemik" (1833)
  • Psalmer om Jesu Christi Lidelse, Død og Begravelse: fra den svenske Psalmebog uddragne, oversatte, omarbejdede og bekjendte Melodier tillempede; med Tillæg (1833)
  • Forsvar for det norske Folk og udførlig Kritik über det berygtede Skrift Norges Dæmring (1835)
  • Lærebog i den Evangelisk-Luthersk Christelige Religion: nach Luthers Katechismus og Pontoppidans Forklaring (1836)
  • Den franske Stilist, eller Lexikalsk og grammatikalsk Underviisning i det franske Sprog : med Hensyn til nyeste Brug: en Haandbog for Norske og Danske Wergeland (1841)
  • Sørgetale über Hans Majestt høisalig Kong Carl Johan, holden i Eidsvold kirke den 28. April 1844 (1844)
  • Rejse fra Havre de Grace til Christiania: indeholdende flere forskjellige tildeels kyniske Eventyr,stærkt spækket med Anekdoter og Riim, Charader og Gaader (1848)
  • Tanker und Bekjendelser (1848)

Verweise

Externe Links